August Buch-Kromann er en ung dansk dirigent og violinist fra København. Han begyndte at spille violin som fireårig og opdagede sin passion for direktion i 2022 under en workshop med Sankt Annæ Symfoniorkester, mens han gik på Sankt Annæ Gymnasium.
Siden da har han dedikeret sig til dirigentfaget. Efter sin studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium i sommeren 2024 har August fortsat sin musikalske udvikling under vejledning af Damian Iorio, med særligt fokus på at styrke sin teknik.
I januar 2024 blev han optaget på Dirigentløftet, Danmarks nationale talentprogram for unge dirigenter. Gennem programmet har han deltaget i masterclasses med flere af landets førende professionelle ensembler – heriblandt Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Athelas Sinfonietta og Den Jyske Opera.
Han har desuden modtaget undervisning af anerkendte dirigenter som Johannes Schlaefli, Mark Heron, Alexander Polishchuk, Dmitry Matvienko, Jorma Panula og Hartmut Haenchen.
Fra 2024/2025 sæsonen overtog August stillingen som fast dirigent for det grønlandske kor Aavaat, som han har dirigeret ved adskillige koncerter og i forbindelse med tv optagelser for Danmarks Radio (DR), Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) og TV-Glad